Kronprins Frederik er søn af dronning Margrethe og prins Henrik – og kronprins af Danmark. Frederik kom til verdenen d. 26. maj 1968 på Rigshospitalet ved kejsersnit. Han blev døbt i Holmens Kirke d. 24. juni 1968, hvor han fik navnene: Frederik André Henrik Christian. Kort tid efter han var fyldt 13 år blev han d. 28. maj 1981 konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. I 1974 begyndte han på Kreb’s Skole sammen med sin lillebror prins Joachim. Derefter kom Frederik på kostskole i Frankrig. I 1983 efter han kom hjem fra Frankrig begyndte han på Øregaard Gymnasium i Hellerup, hvor han blev student d. 19. juni 1986. Efter gymnasiet tager han nogle statskundskabstudier ved Harvard University i USA. I 1995 kommer han ud fra Århus Universitet med en cand.scient.pol. Frederik tager en lang militæruddannelse, hvor han bl.a. er rekrut ved Den kongelige Livgarde, frømandsuddannet fra søværnets frømandskorps, kaptajn af reserven i flyvevåbnet og kommandørkaptajn i søværnet. Det var under uddannelsen i frømandskorpset, at han fik kaldenavnet Pingo. Kronprins Frederik er i god fysisk form, og kan godt lide at løbe. Han har været med i mange maratonløb, og fuldført adskillige løb han har deltaget i. Udover at løbe kan han også godt lide atletik, skisport og tennis. Da Frederik var helt lille har der været rettet meget opmærksomhed på alt, hvad han har foretaget sig. Det blev for næsten for meget for ham, og i perioder af sit liv har Frederik haft svært ved at håndtere interessen, og de store forventninger. En der støttede Joachim og ham meget indtil de blev voksne var deres mormor dronning Ingrid. Kronprinsen er som voksen blomstret op, og blevet sit ansvar fuldt bevidst. I dag fremstår han som en mand, der ved hvad der forventes af ham i fremtiden, og glæder sig til at leve op til sit ansvar og sin arv. |
lørdag den 14. juli 2007
Hvem er den danske kronprins, som Mary mødte?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar