Efter ceremonien i kirken kørte kronprinsesse Mary og kronprins Frederik en lang tur på ca. 2 km. i Københavns gader. Der stod folk i tusindvis og ønskede parret tillykke. Parret kørte til Amalienborg, hvor de trådte frem på balkonen, og blev hilst med et hav af vinkende flag. Senere på dagen var der festmiddag på Fredensborg Slot, hvor der var inviteret mange gæster med.
Der var 4 der holdt tale: Prins Henrik, dronning Margrethe, kronprins Frederik og John Donaldson. Prins Henrik holdt velkomsttalen, og bød gæsterne velkommen. Det var en flot og rørende tale Frederik holdt for sin brud, og de sidste to linier: "Jeg elsker dig, Mary. Kom lad os gå, kom lad os se, gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed" gav Mary tårer i øjnene.
Omkring midnat dansede Frederik og Mary brudevalsen, og de havde kun øje for hinanden. De ænsede næsten ikke alle deres gæster, der stod rundt omkring og klappede i hænderne. Det var et glad, lettet og lykkeligt par der dansede brudevalsen efter en rigtig fantastisk dag i deres liv.
Kort efter brudevalsen kastede Mary sin brudebuket, inden Frederik og hende kørte afsted i bilen Krone 1 på bryllupsrejse. De tog på bryllupsrejse til Zanzibar i Tanzania, og ifølge avisen Ekstra Bladet var de også i Kenya.
Mary ankommer til Vor Frue Kirke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar